Stacks Image 38

100%
økologisk bageri

KRÆSEN MED DET DAGLIGE BRØD

Der er gode grunde til, at så mange vælger økologisk brød i dag. Det er sundere, der er mere gods i og fremstillingen skåner miljøet.
Men det er kun de færreste bagere, der mestrer at forene økologi og fremragende smag. Vi kan! Vi har nemlig været i gang som økologisk håndværksbager siden 1988 og ved præcis, hvad der skal til for at bage brød af en særlig høj kvalitet, både ernæringsmæssigt og smagsmæssigt.
Vores økologiske mel er af fineste klasse, både det danske og det italienske mel vi bruger. Vi laver selv vore mel blandinger til vore mange brødtyper, og så bruger vi håndkraft dér, hvor det er nødvendigt for et godt resultat.
Det er alt dét, der gør forskellen, når man er kræsen med det daglige brød.
GODE TING TA´R TID

Der er ingen genveje, hvis man vil skabe kvalitetsbrød. Når vi afvejer og blander de mel sorter og ingredienser, der skal til i de forskellige brødtyper, bruger vi kun et minimum af gær. Det stiller krav både til æltningen og hævningen af brødet, som tager betydeligt længere tid end hos traditionelle bagere.
Men hvorfor give sig al den tid? Fordi brød, der ikke går igennem en forceret hævningsproces, simpelthen er bedre. Det gode mel kommer til sin fulde ret i smagen, kraften og konsistensen. Når det håndopslåede brød til sidst har efterhævet, og står klar til bagning, har det sit helt personlige præg. Det har fået den tid, det skal ha´, og det vil du både kunne se og smage.

BRØD FOR ENHVER SMAG

Det Rene Brød har et stort udvalg af forskellige brødtyper, der alle er 100% økologiske. Fra gode, gedigne danske grovbrød til vores kendte Veronabrød og croissant´er, wienerbrød og kager. Smag dig frem og find dit yndlingsbrød. Se indholdsfortegnelsen over de forskellige brød her: